Historie - En kort oversigt

Kirken har sandsynligvis været indviet til Sct. Peder, som er afbildet i kirkens segl.
Flere sagn er knyttet til kirken. Bl.a. skulle kirkens grundvold være flyttet fra kirkebjerg.
Et andet nævner junker Viggo fra Varnæs vold som bygherre, hvis hoved skulle være afbildet øverst i korgavlen i granit. Han skulle sammen med sin elskede, være begravet under en gammel løn. I stammen var en hulning, hvori der tidligere altid fandtes frisk vand, der blev betragtet som helbredende. Træet er ikke mere.

Fondehimlen er fra år 1632.

Alterkalken er Sen-gotisk sølvarbejde, nok fra det 16. århundrede. Bægeret og skaftets øverste del er fra nyere tid.

Klokkehuset er middelalderligt, men omtalt første gang i år 1704.
Konstruktionen skiller sig ud fra egnens øvrige, ved sin mangel på midtstolpen.
Der er 2 klokker:
En fra år 1690, ”Fabricius gjorde mig” og en fra år 1794, støbt i Egernförde, taget af tyskerne i krigen 1914-1918. Et ”Halsjern” og kæden til et andet, hænger på to af klokkehusets hjørner.

Røgelseskarret blev sidst brugt i år 1864.
Altertæppet og alterdugene i Varnæs Kirke er lavet af den nulevende væver Hanne Vedel.
Altertæppet er fra 1978.
Alterdugene er fra 1985.








